Forplejning

Forplejningspakke kan tilkøbes på www.romaraton.dk.

Prisen er 300 kr. pr. person og inkluderer forfriskninger i løbet af lørdagen (kaffe, te, hjemmebagte grovboller og kage, m.v.), overnatning i sovesal, morgenmad søndag samt regattafrokost inkl. drikkevarer søndag kl. 12 med præmieoverrækkelse.

Bemærk:

Bådholdene skal selv sørge for egen frokost/middag før start samt proviant under turen. Køkken er til fri afbenyttelse i både ARK og Nivå Roklub.

Middag lørdag aften er ikke inkluderet i forplejningspakken, men vi tænder op i grillen hvis vejret er godt og hjælper med fælles indkøb eller afhentning af take-away, som afregnes individuelt på dagen.

Overnatning

Der indrettes sovesal i ergometerrummet på klubbens 1. sal. Medbring selv luftmadras/liggeunderlag, sovepose, m.v.

Omklædning og badefaciliteter findes i stueetagen, hvor der også er individuelle baderum.

Køkken med komfur/ovn, mikroovn, kogekande, tallerkner, bestik, gryder, m.v. findes i stueetagen i ARK og er til fri afbenyttelse for bådholdene. I Nivå Roklub er køkkenet ligeledes til fri afbenyttelse, dog er der ikke mikroovn.